Skolegulv
Når man skal vælge nyt gulv til en skole, er der flere faktorer, man skal tænke på. En af de vigtigste er, at skolegulvet skal være praktisk og nemt at rengøre. Det er et gulv, der bliver hårdt belastet hver dag af mange fodtrin og aktive elever, så det vil helt naturligt også blive hurtigt beskidt og støvet. Derfor skal gulve på folkeskoler også være meget slidstærke og være lavet i et materiale, der kan holde til meget snavs samt jævnlig rengøring.
Derudover vil det også være en god idé at vælge et gulv med et spændende design, der bryder det klassiske udtryk på en skole. Et gulv med mange farver og motiver vil være med til at inspirere både elever og lærere. Især de yngre elever vil have meget glæde af et farverigt gulv med sjove motiver, da det hurtigt kan blive en del af deres leg. Samtidig kan et gulv i forskellige farver også bruges som indikator på, hvornår et område slutter, og et nyt starter. Det kunne for eksempel være i fællesområder på en skole, biblioteket eller andre steder. Det kunne også være at man valgte et farvetema ved de små klasser og et andet ved de store klasser for at lave en klar og samtidig sjov inddeling. Det er kun fantasien, der sætter grænser, for hvordan man kan sammensætte et skolegulv. Hos A10 har vi mange gode idéer til, hvordan du kan udnytte designet på et skolegulv bedst muligt.
Inspirerende gulvbelægning på skoler
Nedenfor ser du et eksempel på gulvbelægning på en skole. Udefra ser skolen meget klassisk ud, men når man træder ind i den renoverede del, er det en helt anden oplevelse. Vi går højt op i, at vores projekter indenfor gulvbelægning giver brugerne en oplevelse.
I dette projekt var oplevelsens udgangspunkt at skabe farveglæde ved at bruge Marmoleum real i en blå udgave til både gulvbelægning samt tapet for at markere, at der her er et særligt studieområde.
Udfordringen ved dette skolegulv var at få integreret den generelle belægning, Marmoleum decibel, med den blå Marmoleum real, da der er en højdeforskel på en millimeter. Denne er blevet neutraliseret med en diskret skinne, der er blevet en del af skolegulvets design.
Fakta om gulvet
Projekt:
Skole
Materiale:
1200 m2 Marmoleum decibel 621, Marmoleum real 3205,3133 og 3134
Placering:
Klasselokaler, fællesområder
Fotograf:
Peter Jørgensen