Gulv fra A10 Tæpper, Gardiner & Gulve i Kolding

Professionelle gulvløsninger

A10 leverer individuelle gulvløsninger – søger I nyt gulv, så kontakt os og lad os give et gratis og uforpligtende tilbud.

En gennemtænkt og individuel gulvløsning, som fra start tager hensyn til æstetik, belastning, andet inventar og interiør og ikke mindst økonomiske ønsker, samt hvad der praktisk kan lade sig gøre, er altid at foretrække. Og det er netop sådanne gulvløsninger A10 er specialister i.

Uvildige vurderinger af gulvløsninger og produkter for det specifikke projekt er en forudsætning for et resultat i top kvalitet, og med mange kombinationsmuligheder i forhold til farver og mønstre kan I være sikre på at få et både spændende og unikt nyt gulv.

Krav til nyt gulv

Når I vælger en gulvløsning, så er det vigtigt at overveje, hvilke krav I har til den. Gulvet skal holde i mange år, og samtidig må ting som vedligeholdelse og rengøring gerne være nemt. Med vores mangeårige erfaring på gulvområdet, kan du trygt overlade arbejdet til A10, når først vi har aftalt projektet.

Ved at samarbejde med A10, er der sørget for, at der foretages de fornødne brandtest, hvor det kræves. Det er en del af vores arbejdsmåde. Vi er desuden tilsluttet ”Byggeleveranceklausulen” for gulvprodukter til byggeri i Danmark.

Byggeleveranceklausulen

Byggeleveranceklausulen lyder: “Leverandørens ansvar for mangler ved leverancer ophører 5 år efter afleveringen af det byggeri, hvori leverancen indgår. Ved leverancer til lager eller videresalg ophører ansvaret dog senest 6 år efter leveringen til køberen.

Såfremt det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ved leverancer ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod leverandørens køber eller mod efterfølgende købere, anerkendes det, at kravet tillige kan gøres gældende direkte mod leverandøren.

Også i sådanne tilfælde kan leverandøren kun gøres ansvarlig for mangler, i det omfang hans egen leverance er mangelfuld, og endvidere kun i det omfang, det følger af hans eget kontraktsforhold med hans køber.

Leverandøren anerkender dog i alle tilfælde, at kunne sagsøges sammen med køberen eller efterfølgende købere i anledning af parternes indbyrdes forhold. Sagen behandles ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.”

Bestil prøver eller besøg A10 showroom

I er altid meget velkomne til at kontakte os for at udbede jer nogle prøver på nyt gulv. Dem kommer vi gerne forbi jer med, eller I kan besøge os og se vores gulve i Kolding, hvor I kan bruge vores showroom til at få inspiration. Vælger I at besøge os, må I meget gerne ringe på 7550 2900 og lave en aftale på forhånd.

I vores showroom i Kolding præsenterer vi talrige muligheder og eksempler på nye gulve. Det gælder både standardgulve og specialløsninger, mønsterlægning, kombinationer af diverse produkttyper og meget mere. Vi giver jer gerne et tilbud på nyt gulv, og det er naturligvis gratis og uforpligtende.