Gulv til træningsrum
Når det kommer til at finde det rette gulv til et træningsrum, er det vigtigt at gå efter et gulv, der er slidstærkt, holdbart og godt at bevæge sig på. Gulvet i et træningsrum bliver udsat for rigtig meget slitage – både på grund af de tunge maskiner og dem, som benytter træningsrummet. Derudover skal gulvet også være behageligt at træne på og bør derfor have nogle gode stødabsorberende egenskaber.
Ydermere er det også en god idé at vælge et gulv, der er nemt at rengøre og vedligeholde, så gulvet kan holde sin gode stand i mange år frem. Hos A10 tilbyder vi tre forskellige typer gulve til træningsrum og sportshaller:
- Det klassiske trægulv
- Sportsgulv i linoleum
- Omnisport
Læs mere om vores sportsgulve her
Stødabsorberende gulve til nyindrettede træningsrum
På billedet ovenfor kan du se et eksempel på et af vores projekter, hvor vi har lagt et nyt gulv i træningsrum på Scandics hoteller. Scandic har valgt at få installeret Kährs Activity Floor i deres nyindrettede træningsrum på deres hoteller i Danmark og Sverige.
Her kan hotellets gæster få muligheden for at få rørt musklerne i gode træningsomgivelser. Scandic valgte Kährs Activity Floor på grund af de fremragende stødabsorberende egenskaber, den enkle montering og den lave indbygningshøjde på bare 33 mm.