Eksempel på klinkegulv

Inspiration til klinkegulve: Disse overvejelser bør du gøre dig, inden du vælger klinker

Overvejer du klinker som gulvbelægning i et bestemt rum, eller har du en virksomhed, hvor et klinkegulv er den ideelle løsning? Med denne guide kan du blive klogere på klinkegulvets mange fordele og få inspiration til valg af farver og mønstre.

De fleste tænker nok, at klinker er en gulvbelægning, der hører til på badeværelset eller i køkkenet. Men et klinkegulv er både en flot og praktisk løsning i mange andre rum. Det gælder derfor ikke kun private hjem, da klinkegulve også egner sig til offentlige rum som svømmehaller, tandklinikker og lignende.

Med denne guide giver vi dig inspiration og tips til, hvilke overvejelser du bør gøre dig, inden du træffer dit valg af klinkegulv.

Valg af klinker

Når du skal finde ud af, hvilken type klinker du skal vælge til dit gulvprojekt, gælder det om at finde ud af, hvilket udtryk du ønsker i rummet. Skal det være enkelt og hygiejnisk, unikt og personligt eller praktisk og komfortabelt?

Klinker er glatte og trykstærke fliser, der er lavet af kalkfattigt jernholdigt ler, som er brændt ved høje temperaturer. Men der er et hav af valgmuligheder, når det kommer til farver, materialer og størrelser. Derfor skal du blandt andet starte med at finde ud af, om det skal være klinker i natursten eller keramiske klinker.

De keramiske klinker bliver fremstillet af forskellige typer ler, der bliver brændt ved høje temperaturer. Vælger du de keramiske klinker til dit klinkegulv, skal du være opmærksom på, at nogle typer ler og nogle farver reagerer forskelligt, når de bliver brændt, hvilket kan give forskellige nuancer.

Hvis du derimod er mere til et naturligt udtryk, er natursten som marmor, skifer eller granit et godt valg. Vælger du denne typer klinker, er det vigtigt, at de løbende bliver vedligeholdt med egnede plejeprodukter, for at de kan bevare deres flotte udseende.

Hvor skal klinkerne placeres?

Valget af klinker afhænger også af, hvilket rum klinkerne skal være i, og hvor i rummet de skal placeres. Nogle klinker er egnet til gulvet, andre er egnet til væggen, mens en tredje type klinker er egnet til begge dele.

Derudover er nogle klinker mere porøse end andre, og denne type bør ikke anvendes i vådrum eller rum med meget aktivitet. Det er både materialet og klinkernes slidstyrke, der afgør, hvilke rum klinkerne er egnet til. Klinkergulve i virksomheder med meget trafik, kræver derfor klinker af højeste slidstyrke.

Skab et personligt udtryk med klinker i farver

Klinkegulve giver dig muligheden for at være kreativ, ved at du selv kan sammensætte forskellige farver, som det passer i de enkelte rum. Klinker fra A10 kan nemt bruges til at gøre ethvert rum mere farverigt, mønstret og personligt.

De farvede klinker kan både fungere på væggen og på gulvet, som ved disse to eksempler:

Udover kreativ frihed, så er en af de største fordele ved klinkegulve deres høje slidstyrke, der gør at de næsten kun kræver et skift, hvis stilen skal ændres.

I sidste ende er det dig, der bestemmer, hvordan dit gulvprojekt skal se ud, men vi er selvfølgelig altid klar til at hjælpe med gode råd. Kontakt os gerne for vejledning og yderligere information, og lad os sammen finde det rette klinkegulv til din virksomhed.