Gulve til klinikker

På klinikker og hospitaler er det vigtigt, at der bliver valgt den rette gulvbelægning. Gulvet skal være nemt at rengøre, have en støjdæmpende effekt og være slidstærkt, så det kræver minimal vedligeholdelse.

Når man skal finde den rette gulvtype til en klinik eller et hospital, er det især vigtigt at vælge et stærkt gulv, der kan holde til en masse slid hver dag. Patienter og særligt de ansatte går meget frem og tilbage, senge bliver trukket rundt osv. Derfor skal gulvet være slidstærkt, så det kan holde i mange år frem.

For både klinikker og hospitaler er det vigtigt at sætte nogle rolige omgivelser for patienterne. Det betyder derfor også, at gulvene skal have en støjdæmpende effekt, så det ikke er forstyrrende for patienterne, når folk går frem og tilbage på gangene. Oplevelsen skal være så behagelig som muligt for patienterne, og her spiller roen en væsentlig rolle.

Fokus på hygiejnen

Men hvad der ligeledes er meget vigtigt at tænke ind i gulvbelægningen, er hygiejnen og muligheden for at holde gulvet rent og pænt. Det er naturligvis essentielt for at sikre et sundt miljø for både patienter og ansatte.

Her vil det oplagte valg være vinylgulve, da det både er slidstærkt og let at rengøre. Desuden er denne gulvbelægning også støjdæmpende og nemt at vedligeholde.

Et andet godt valg til både klinikker og hospitaler er gummigulve. Gummigulve er et behageligt underlag, der er oplagt at benytte steder, hvor der er meget aktivitet. Også her er der tale om en gulvtype, der er yderst let at rengøre og vedligeholde. Gulvet fungerer også som et skridsikkert underlag, hvilket også er en vigtig egenskab på hospitaler og klinikker.

For at lette rengøringen yderligere er det vigtigt at tænke over inventarets placering, så det er let at komme hele vejen rundt og få alt skidt og støvfnug med.

Effektiv zoneinddeling

Det kan være en god idé at anvende et gulv med forskellige farver og tilpasningsmuligheder. Det giver mulighed for at lave forskellige zoner, der enten kan definere eller adskille specifikke områder i rummene. Både på klinikker og hospitaler er det en stor fordel at kunne benytte gulvet til at lave denne inddeling – blandt andet for at gøre det lettere for patienterne, men også for de ansatte på klinikken eller hospitalet.

Hos A10 har vi god erfaring med gulvløsninger til både klinikker og hospitaler. Vi ved, hvilke gulvtyper der fungerer i forskellige miljøer og står derfor gerne til rådighed med vejledning til det helt rette gulv. Kontakt os på 75 50 29 00 eller a10@a10.dk og hør mere.