Når snakken falder på gulvløsninger til erhvervslokaler, så er klikgulve ofte et populært. Fra kontorer og butikker til restauranter, giver disse gulve en række fordele, som gør det til et ideelt gulvvalg for en lang række virksomheder. I blogindlægget dykker vi ned i de mest almindelige låsegulve, såsom klikgulve i vinyl, træ, linoleum og laminat. Vi forsøger at besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål omkring gulve med kliksystem i erhvervsmæssig sammenhæng.
Typer af klikgulve
Et låsegulv kommer med en række fordele, som gør dit gulvvalg lidt lettere. Gulve med kliksystem produceres i forskellige materialer og dermed får du fordelene, som kendetegner selve gulvtypen. Det betyder, du her på siden finder forskellige klikgulve med unikke fordele og egenskaber.
Vinyl klikgulv
Unikke egenskaber ved et vinyl klikgulv:
- Høj holdbarhed og slidstyrke
- Modstandsdygtig over for spild og fugt
Ideelt til: butikker, restauranter, boligselskaber samt kontorer med høj trafik
Ulempe: Kan føles mindre naturligt end træ eller linoleum
Vinylgulv er en yderst holdbar og slidstærk gulvløsning, der er særligt velegnet til virksomheder med høj trafik eller hvor der er risiko for spild. Vinylgulv med kliksystem tilbyder en kombination af praktisk anvendelighed og æstetisk appel.
Klikgulv i vinyl findes i forskellige formater, herunder stav-, planke- og fliseformat, hvilket giver dig mulighed for at vælge en stil, der passer til din virksomhed. Vinyl er kendt for sin exceptionelle holdbarhed og evne til at modstå både høj trafik og spild. Dette gør det til et ideelt valg for erhvervslokaler som butikker, restauranter og kontorer, hvor gulvet bør tåle en del slid.
Læs mere om vinylgulve
Klikgulv i træ
Unikke egenskaber ved et klikgulv i træ:
- Naturlig og tidløs æstetik
- Kan slibes og genbehandles
Ideelt til: luksuriøse kontorlokaler, boligselskaber og hoteller.
Ulempe: Kræver mere vedligehold end vinyl eller laminat.
De fleste klikgulve er inspireret af et naturligt træmønster. Et trægulv er en elegant og tidløst gulvløsning som holder i mange år frem. Låsegulv i træ bruges ofte i lokaler med et enkelt, luksuriøst og tidløst udtryk. Egenskaberne for et trægulv med kliksystem er et naturligt gulv, som kan slibes og genbehandles. Du får altså et naturligt gulv, som med den rette pleje står skarpt i mange år frem, men det er ikke alt. Trægulve har nemlig naturlige akustiske egenskaber, hvilket kan være en fordel i åbne kontorlandskaber eller mødelokaler.
Ønsker du et gulv i træ, kan du vælge mellem en bred vifte af farver og variationer, hvilket giver dig mulighed for at tilpasse gulvet til din virksomhed.
Læs mere om trægulve
Sildeben klikgulv
Unikke egenskaber ved et sildeben klikgulv:
- Eksklusivt og iøjnefaldende design
Ideelt til: Kontorer, high-end detailbutikker, hoteller og restauranter
Ulempe: Oftest dyrere end de øvrige gulve.
Sildeben klikgulv er et unikt og æstetisk tiltalende gulvløsning, som i særdeleshed er egnet til kontorlokaler med et æstetisk og eksklusivt udtryk eller high-end detailbutikker. Ud over kontorer og detailbutikker er sildebensgulv også populært blandt hoteller, restauranter og andre erhvervslokaler, der ønsker at skabe en luksuriøs atmosfære.
Et sildebensgulv skaber et flot visuelt udtryk i et rum med det karakteristiske mønster. Et gulv i sildebensmønster produceres hovedsageligt som trægulv, hvilket tilføjer en naturlig varme og elegance til ethvert rum. Dette gulv har flere fordele og egenskaber. Først og fremmest er sildebensmønstret et smukt blikfang, og gulvet kan endda fungere som et designelement i sig selv. Da sildebensgulve ofte er lavet af træ, får du alle fordelene ved et naturligt materiale, inklusive holdbarhed og muligheden for at genbehandle overfladen. Selvom sildebensmønstret kan se kompliceret ud, gør kliksystemet installationen relativt enkel, hvilket kan reducere installationsomkostningerne, og hvis uheldet er ude, kan en enkelt klikplade monteres på ny.
Linoleum klikgulv
Unikke egenskaber ved linoleums klikgulv:
- Fremstillet af naturlige materialer som linolie og kork
- Naturlige antibakterielle egenskaber
- Ideel til kombination med gulvvarme
Ideelt til: Sundhedssektoren, skoler og kontorer
Ulempe: Linoleum har ofte en hårdere fornemmelse under foden end f.eks træ
Et linoleumsgulv er en ‘naturlig’ gulvløsning fremstillet af blandt andet linolie, harpiks, kalk, kork og sten. Med et klikgulv i linoleum får du et slidstærkt gulv som egner sig ideelt til trafikerede områder. Linoleumsgulve tilbyder en bred vifte af farvemuligheder, der giver dig friheden til at skabe et ensfarvet eller unikt mønster, der passer til din virksomheds æstetik. Desuden kan et linoleumsgulv let kombineres med gulvvarme. Overvejer du et gulv med gulvvarme, er linoleum derfor et oplagt valg.
En af de unikke fordele ved linoleum er dens naturlige antibakterielle egenskaber, hvilket gør det til et hygiejnisk valg, især i sundhedssektoren eller i miljøer, hvor renlighed er en prioritet. Linoleum er også let at vedligeholde og på grund af gulvets naturlige materialer, kan et linoleumsgulv anses som en mere naturlig gulvløsning, hvilket er ideelt til virksomheder, der ønsker at fremme en grøn profil.
Læs mere om linoleumsgulve
Laminat klikgulv
Unikke egenskaber ved laminat klikgulv
- Ligner et trægulv, men er lettere at vedligeholde.
- Modstandsdygtig overfor ridser
Ideelt til: Kontorer, butikker og restauranter med høj trafik
Ulempe: Laminatgulv har en mindre naturlig følelse end ægte træ.
Et laminatgulv er en effektiv og holdbar gulvløsning som kombinerer æstetik og let vedligeholdelse. Et laminatgulv er kendt for at ligne et trægulv til forveksling. Derfor kan du med et klikgulv i laminat få et gulv, som til forveksling ligner et trægulv. Forskellen er dog at et laminatgulv tilbyder en række fordele, der gør det til et attraktivt valg for mange virksomheder. Først og fremmest kommer laminatgulve i en bred vifte af farver og mønstre, hvilket giver dig mulighed for at tilpasse gulvet til din virksomheds unikke stil. Laminat er kendt for sin holdbarhed og modstandsdygtighed over for ridser, stød og slid, hvilket gør det ideelt til trafikerede områder som kontorer, butikker og restauranter. Gulve produceret i laminat er desuden en billigere gulvløsning end eksempelvis trægulve. Det er derfor en mere økonomisk fordelagtig løsning for virksomheder, som ønsker at spare, men uden at gå på kompromis.
Læs mere om laminatgulve
Montering af klikgulv
Kan et klikgulv installeres over et eksisterende gulv?
En af de største fordele ved klikgulv er den enkle og hurtige installationsproces. Hvad mange virksomheder måske ikke ved er, at klikgulv også kan installeres direkte over et eksisterende gulv. Lægning af klikgulv på det eksisterende gulv forudsætter at gulvet er jævnt. Mulighed for at lægge låsegulv over et eksisterende gulv gør det til en yderst tidseffektiv løsning, som minimerer omkostningerne ved gulvrenovering.
Gulv med kliksystem er således oplagt for virksomheder, der har brug for en hurtig opgradering af deres gulvbelægning, uden at skulle gennemgå en tidskrævende og kompliceret renoveringsproces.
Skal du montere et nyt gulv? Tag et kig på vores undergulve. Er du i tvivl om, hvilket undergulv som er ideelt for din virksomhed, så bliv klogere på emnet via vores undergulvs guide til erhvervslivet.
Er klikgulv egnet til gulvvarme?
De fleste typer af klikgulv, herunder vinyl og laminat, er kompatible med gulvvarme. Vi anbefaler dog, at du altid overholder producentens vejledning og søger professionel rådgivning, hvis du er i tvivl om gulvet er egnet til denne form for opvarmning.
Kan et klikgulv repareres?
En af kæmpe fordel ved et gulv med låsesystem er muligheden for nem og hurtig reparation. Skulle uheldet være ude, og en eller flere planker bliver beskadiget, kan disse nemt udskiftes uden at skulle fjerne hele gulvet. Denne fordel minimerer både omkostninger og gulvets levetid.
Få hjælp til klikgulve
Vi håber vores guide her har hjulpet dig med at blive klogere på klikgulve. Er du usikker på, hvilket gulv der passer bedst til din forretning, så dyk ned i ‘’bedste gulvbelægning til erhverv’’ for vejledning. Har du yderligere spørgsmål vedrørende dit gulvvalg, står vi altid til rådighed, så vi sammen kan finde frem til det helt rigtige gulv jer.