Lamelgulve

Et lamelgulv er for dig, der gerne vil give din boligindretning et strejf af luksus, men samtidig vil have et praktisk gulv, der kan modstå dagligdagens klimamæssige udfordringer.

Vælger du et lamelgulv, får du et ikke alene smukt, men også formstabilt trægulv. Med et lamelgulv, behøver du ikke bekymre dig om, hvad den svingende danske temperatur og luftfugtighed gør ved dit gulv. I modsætning til et klassisk trægulv, arbejder og forandrer et lamelgulv sig ikke, og det bibeholder derfor lige nøjagtig det udtryk, du har valgt.

Et økonomisk alternativ

Et lamelgulv består normalt af tre dele, et slidlag øverst, en tykkere kerne og nederst et tyndt bundlag. Det er især bundlaget og den tykke kerne, der gør lamelgulvet så formstabilt, at det ikke lader sig påvirke af skiftende temperaturer.

Lamelgulve er et økonomisk alternativ til massive trægulve, og de er desuden utroligt nemme at lægge. Når dit lamelgulv først er lagt, kan du ikke se forskel på det og et massivt plankegulv. Lamelgulvet er derfor den ideelle løsning for dig, der er praktisk og økonomisk bevidst, men som ikke ønsker at gå på kompromis med det smukke æstetiske udtryk, et trægulv giver.

Et lamelgulv gør lykke i mange typer rum, og anvendelsesmulighederne er uendelige. Hos A10 går vi ikke på kompromis med kvaliteten af de lamelgulve, vi udbyder. Derimod sikrer vi dig god værdi for pengene med et kvalitetslamelgulv, du kan få glæde af mange år frem.

Kun kontrollerede leverandører

Vi har kun leverandører, som køber deres træ miljøbevidst. Det betyder, at vores leverandører alle sammen har FSC-certificeringen (Forest Stewardship Council) eller PEFC (Program for the Endorsement of Forest Certification), eller tilsvarende certifikation.

Udover at sikre kvaliteten, sikrer et stort leverandørnetværk også, at du kan få lige præcis det trægulv, du gerne vil have, baseret på dine behov, og ikke mindst din smag og stil.

 

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på lamelgulv