Installationsgulve

Skjul alle dine kabler undergulvet med installationsgulv
Slut med ledninger på gulvet
Det er ikke særlig pænt på kontoret, hvis der ligger ledninger og kabler over det hele. På en arbejdsplads med adskillige computere og telefoner, kan gulvet hurtigt komme til at ligne en bunke af forlængerledninger og stikdåser. Det er der stort set kun ulemper ved; det er svært at gøre rent omkring, det er upraktisk og for mange er det en motivationsdræber, at der roder i lokalet.
Velegnet til nybyggeri og moderniseringsprojekter
Med et installationsgulv kommer alle dine kabler og ledninger til at ligge organiseret under et hævet gulv. På den måde får du en pæn løsning udadtil og et forbedret overblik over kabelføring i jeres lokale.
100% fleksibilitet
Når du har installeret gulvet, er det klar til kabelføring. Det er let og enkelt at sætte op, da du har mulighed for at lave nye udtræk og sætte kontakter lige, hvor du har brug for dem. Det er ofte tilfældet, at rummet bestemmer, hvor udtræk placeres – som typisk går hen og indikerer, hvordan indretningen er. Med et installationsgulv, kan du selv bestemme, hvor udtræk skal være og derfor giver det mulighed for at indrette lokalet præcis, som du har behov for – i stedet for omvendt.
Derudover sænkes alle stikkontakter og fordelere ned i gulvet, så det giver et moderne look og eliminerer problemet med synlige kabler.
Overfladebelægning
Det er oplagt at anvende linoleums- eller tæppefliser oven på installationsgulv. Dette giver dig rig mulighed for at ændre din opstilling og udskifte kabler og udtræk, når behovet opstår.